Job i DFS

 

Lige nu har vi ingen ledige stillinger, men du er altid velkommen til at forhøre dig eller sende en uopfordret ansøgning.

Og en fritidsansættelse er også godt for CV'et - og kommer Danmarks børn til gode. Her er det bedst at få en snak med konsulent Hanne Pedersen, der leder det område.

Nedenfor kan du se lidt om, hvad vi typisk forventer af en ansat - og hvad du kan forvente af os ...


Lidt om din arbejdsplads

Sådan er vi:

  • Som konsulent bliver du en del af en flok på ca. 15 medarbejdere, knap 300 klubber og over 1.000 frivillige ledere. Du vil arbejde sammen med omsorgsfulde og engagerede kolleger. Nogle opgaver løses i samarbejde med kolleger i regionen.
  • I DFS kan du udvikle dig og få lov til at udføre dine idéer.
  • Du har som udgangspunkt hjemmearbejdsplads og kan indrette et kontor med det, du får brug for. Du har også mulighed for at møde ind på kontorfællesskab med din egen faste plads i Bethesda i centrum af København.

Er det dig, vi søger?

Du behøver slet ikke kunne alt det, vi skriver her.

Vi laver din endelige arbejdsbeskrivelse i fællesskab med dig.

 

Jeg brænder for at ...

  • børn og juniorer skal høre om kristendommen.
  • inspirere og sparre med ledere.
  • netværke og rekruttere frivillige.
  • bruge og præsentere DFS’ materialer.
  • hjælpe til ved start af nye klubber.
  • være tovholder for lejre og arrangementer for børn og juniorer.

 

Måske kan jeg også se mig ...

  • involvere mig i musikarbejdet, fx Gospel-kids.
  • få arbejde med migrantmenigheder op at stå.
  • se muligheder i at samles på tværs af alder og andre skel, fx gennem Messy Church.
  • arbejde med udvikling af materialer.
  • byde ind med lige MINE kompentencer ....

Lidt om dig

Dette kunne være en beskrivelse af dig:

  • Du bor (eller er villig til at bosætte dig) i området. Nærhed til ledere i klubber og på lejre er nemlig vigtig.
  • Du står gerne foran børn og voksne og forkynder/underviser.
  • Du kender kirkeligt arbejde og det evangelisk-lutherske. Du ved samtidig, hvor du selv står teologisk.
  • Du kan se muligheder og tør handle på dem. Du kan samarbejde og formidle, og har måske erfaring med pædagogik, læring eller teologi. Efter en god introduktion er du rimelig selvstændig i arbejdet - i nært samarbejde med kolleger.
  • Du kan leve med, at nogle mødeaktiviteter ligger om aftenen og i skolernes sommerferie (fx lejre/bibelcamping).

Mød dine kolleger!

Et godt fællesskab

"Noget af det bedste ved at arbejde i DFS er, at vi er meget forskellige. Der er et særligt kollegafællesskab, som jeg er meget glad for. Vi spiller hinanden gode, og vi vil alle sammen det samme: Klæde frivillige på til at give det største til de mindste."

Det siger Elisabeth, der håber, at du søger en af de to konsulentstillinger, så I kan blive kollegaer i DFS.

Og Berit er enig.

I DFS har vi det sjovt

Vi finder på gode (og skøre) idéer og inspirerer hinanden på jævnlige medarbejdersamlinger.

Vi vil nemlig gerne dygtiggøre os selv, så vi løbende bliver endnu bedre til at inspirere ledere til at lege med børn og juniorer - så børnene får oplevelser, venskaber og bibelhistorier.

Det synes vi giver mening, det er sjovt og spændende, og det er utrolig givende.

Vil du lege med os, så søg en af de to konsulentstillinger.

Mvh. Morten, Jonathan og Rudolf


Du er også velkommen til at søge uopfordret - eller blive fritidsansat.